07 februar 2011

Ole Jørgensen


Ole Jørgensen er ikke så stor, men han har et følsomt sind og et godt hjerte, som banker for dem han møder på sin vej - på den måde er han stor, trods sin ringe højde. Han kan godt lide at pynte sig, derfor har han en fjer i hatten. Han synes, at sort klæder hans mørke lød bedst, og forøvrigt også, at han ser statelig ud  i sort. Han boede et kort stykke tid i vores hus, men han var kun på gennemrejse og flyttede hurtigt igen. Det var slet ikke meningen, at han skulle bo her. Det var lidt ærgerligt, for han spredte godt humør og glæde, så længe han var her. Det var Bertram på 10 år, der skabte Ole Jørgensen og navngav ham. Det var hele tiden meningen, at han skulle foræres væk - til én som Bertram holder af, som er syg. Så vi møder stadig Ole Jørgensen engang imellem, og det er gensynsglæde ved første blik, når vi ser hen på reolen og møder hans udtryksfulde øjne.

Ole Jørgensen er slet ikke bange for edderkopper....... De røde med hvide prikker er ganske ufarlige.

3 kommentarer:

  1. Sig til Bertram at hans moster elsker Ole Jørgensen. Jeg er sikke på, at I har glædet en syg ven med Ole Jørgensens selskab.

    SvarSlet
  2. Han bor ikke så langt væk - ned i nr. 5

    SvarSlet
  3. ..ja, jeg regnede nok med, at han var tæt på jer!

    SvarSlet