13 marts 2011

18 år og fredagspizza

I mange år har vi haft tradition for at spise pizza om fredagen. Den eneste dag i ugen, hvor jeg næsten aldrig laver mad, men ser på og nyder et glas rødvin, mens der bliver fremtryllet pizza i køkkenregionerne af herren i huset. Det foregår under ganske uhøjtidelige former. For nogle år siden spiste børnene den foran fjernsynet, mens de så Disney Sjov. Engang imellem sidder de stadig foran TV, de ser bare noget andet. Nogen gange spiser de unge mennesker med os i køkkenet (vi kan være mange omkring et meget lille bord), ellers sidder de sidder i stuen og vi i køkkenet - der er ikke så langt, vi kan stadig tale sammen. Det er meget forskelligt, hvor mange vi er til fredagspizza. Nogen gange har vi voksne gæster, nogen gange har vores børn, måske er vi bare 2 børn og 2 voksne. Fredagspizzaen er et kendt fænomen blandt vores børns venner og de er velkomne, men vi vil bare gerne have en melding på, hvor mange der kommer, så jeg ved, hvor meget dej jeg skal lave aftenen før. Og selvfølgelig har vi lov til at sige nej, hvis der har været gang i den mange fredage i træk. Hos Camillesøster var der ingen tvivl om, at menuen til hendes 18 år skulle være fredagspizza. Vi var 14 stk. familie og 8 af fødselarens venner og havde en super hyggelig aften.




Vi lader bordene stå og vimplerne hænge og holder fest igen næste fredag - uden børn og pizza.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar